Om os

Professionel vejledning og ærlighed. Det er det, der driver os, når vi hver morgen slår dørene op til vores skønne butik og hjælper dig med at finde det tøj, der klæder dig allerbedst. 

Tusindfryd ligger midt i gågaden i Skive, og i mere end 20 år har vi hjulpet vores kunder med at blive klædt på til både hverdag og fest.

I Tusindfryd finder du udvalgte tøjmærker fra både ind- og udland, sko, smykker og brugskunst. Vi har mærker som BITTE KAI RAND, Dea Kudibal, Depeche, MAC jeans, Replay, Gorridsen, Mansted, OSKA, Project AJ117, MUSE WEAR, Lofina og By birdie smykker.

Vi udvælger vores tøj efter et godt design med fokus på kvaliteten. Vi elsker de danske tøjmærker, og du finder et stort udvalg af god dansk kvalitet i vores butik. Vi har også udvalgte udenlandske mærker, fordi de er noget helt særligt og fuldender det udvalg, vi ønsker, du skal møde, når du handler hos os.

Vi glæder os til at hjælpe dig, både i vores fysiske butik og i vores webshop. Hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning med et køb online, er du altid velkommen til at kontakte os i vores åbningstid.

Vores historie

I Adelgade 16 har Tusindfryd ligget siden dens åbning i 1986. Fru Theilgaard åbnede Tusindfryd med forskelligt kunsthåndværk. Efter nogle år kom det første tøj i butikken. Jytte Johnsen kom til Tusindfryd i 1993, og få år efter overtog hun butikken. I 2001 bankede Lene Hedegaard på døren og ville gerne ansættes hos Jytte. I nabobutikken i Adelgade 16 var der en lingeributik og det stod hurtig klart, at Jytte og Lene kunne overtage nabobutikkens lokaler og slå dem sammen til en større butik, som den er i dag. Jytte og Lene blev hurtigt enige om at de skulle drive den større butik videre sammen. 

I starten af 2024 skiftede butikken hænder, og i dag er det Dennis Flanz og Line Nordli, der står bag Tusindfryd. Selvom ejerne er nye, oplever du ikke den store forandring, når du kommer i Tusindfryd. Vi fortsætter vores fokus på godt design og høj kvalitet, og du får samme kyndige og ærlige vejledning når du handler hos os. Lene, Jytte & Aase som var i butikken før møder du stadig i butikken i dag. 

Vi glæder os til at klæde dig på.

 

Mange hilsner fra

Line og Dennis